Kundeservice +46 77 447 47 00

Hverdage 9-21, lørdage 10-14

Vores destinationer

Søg & book

Rejser fra:

Rejser til:

 
Indtjekningsdato:
Udtjekningsdato:
Antal værelser:
Værelse 1:
 
Søg pakkerejse

Wescape.com rejseguide:

At se og gøre i Gøteborg

 

Hele året syder Gøteborg af aktivitet. Koncerterne afløser hinanden i Ullevi, nøjagtig ligesom fodboldkampene. I juli spiller 25.000 unge verdens største foldboldturnering, Gothia Cup. I Scandinavium deler Dalai Lama ud af sin visdom. I GöteborgsOperan må Greven af Luxembourg gøre plads for Skønheden og udyret. 


Paddanbåterna

De fem store turistmål

Liseberg. Tre millioner besøgende - det fortæller en hel del om, hvor populært Liseberg er. For os tilrejsende turister er Liseberg først og fremmest en forlystelsespark med alt lige fra småbørnsfavoritter som f.eks. Farfarsbilarna og Trummeliten (Tommeliden) til flagskibsattraktioner som Balder samt den seneste nyhed - Kanonen (du starter med 20.000 hestekræfter, 0-75 km/t på tre sekunder, kører i en 20 meter høj sløjfe, falder 90 grader og svæver i vægtløshed). For borgerne i Gøteborg er Liseberg et samlingssted, som de i lige så høj grad tager til for at nyde koncerter og anden underholdning som for at gå ud at spise, drikke og hygge sig på restauranterne. Gå heller ikke glip af Lasse Åbergs museum, Skulpturparken og Stjärnvägen, hvor verdenskunstnere som ABBA, Edith Piaf og Jimi Hendrix har deres egne stjerner.

Universeum. I Sveriges nationale videnskabscentrum møder du naturvidenskab og teknik på en helt ny måde! Oplev alt fra hajer til verdens giftigste dyr, den gule giftfrø. Alt fra svenske fjeldbække til sydamerikansk regnskov. Alt fra teknisk teori til spændende eksperiment. Universeum ligger ved Korsvägen tæt ved Liseberg.

Ostindiefareren Götheborg. Husk at se det fantastiske nybyggeri, ostindiefareren Götheborg, inden den sætter ud på sin jomfrurejse til efteråret. Udstilling og guidede ture. Eriksberg.

 

Paddanbåterna. Rundtursbådene, som er blevet en institution i Gøteborg. Begynd gerne dit besøg i byen med at gå ombord i en padda-båd ved Kungsport-broen. Nyd under 50 minutter af byen set fra den gamle voldgrav, kanalerne og havnen, og find ud af, hvor mange af byens mest kendte bygninger, parker og andre seværdighed ligger.

Götaplatsen. Den er et besøg værd på grund af Poseidon-statuen, tre smukke bygninger med spændende indhold (koncertmuseet, Gøteborgs Konstmuseum og Stadsteatern), og den smukke udsigt over Kungsportavenyn. Det er også det perfekte udgangspunkt for en skøn promenade ned langs Avenyn eller et besøg på alle de hyggelige restauranter, barer og værtshuse langs Avenyn og ind i det nærmeste kvarter.

Se hele Gøteborg på én gang.

Göteborgsutkiken (Gøteborgs udsigtspunkt). Højt oppe i den bygning, som folkehumoren har døbt "Läppstiftet" (læbestiften), findes et udsigtstårn med en panoramaudsigt over hele byen. Lilla Bommen.

Adresserne angiver nærmeste sporvogns- og/eller busholdeplads.

Gøteborgs Konsthall. Moderne kunst og samtidskunst. Götaplatsen.

Göteborg Konstmuseum. Verdens førende museum inden for nordisk kunst: Carl Larsson, Bruno Liljefors, Anders Larsson, P S. Krøyer, Edvard Munch... Götaplatsen.

Göteborgs Maritima Centrum. Verdens største, flydende fartøjsmuseum. Lilla Bommen.

Göteborgs naturhistoriske museum. Zoologiske samlinger med mere end 10 millioner dyr. Linnéplatsen.

Göteborgs Stadsmuseum. Kulturhistorisk museum i Ostindiska Kompagniets bygning fra 1750'erne. Det eneste vikingeskib, der er udstillet i Sverige, og børns chance for at lege sig ind i historien. Brunnsparken.

Hasselblad Center. Unik fotosamling og fotografisk referencebibliotek for studier og forskning. Götaplatsen.

Idrottsmuseet (idrætsmuseet). Idrætshistoriske samlinger, som netop har fået sin Ingmar Johansson-samling tilbage. Kviberg.

Lilla Änggården. Gøteborgsk slægtsgård fra 1700-tallet. Botaniska trädgården (botanisk have).

Medicinhistoriska Museet. Helse- og sygeplejehistorie i en 200 år gammel sygehusbygning. Brunnsparken.

Ostindiefareren Götheborg. En kopi af 1700-talsskibet Ostindiefareren Götheborg. Eriksberg.

Radiomuseet. Radiohistorisk museum. Udstilling af et almindeligt radioapparat, marineradio, amatørradio, militærradio og nye mobiltelefoner. Regnbåtsgatan.

Röhsska. Sveriges eneste museum for design og kunsthåndværk. Valand.

Sjöfartsmuseet. Svensk søfartshistorie gennem 400 år. Stigbergstorget.

Skansen Lejonet. Én af Gøteborgs to forsvarsfæstninger, som er bygget i 1687-89. Smuk udsigt fra Gullbergshöjden. Svingeln.

To værelser og et køkken. Et fuldt møbleret hjem fra 1950'erne. Allhelgonakyrkan.

Volvo Museum. Volvos udvikling fra starten af 1927 til 1990-tallet. Arendal Skans.

Världskulturmuseet. Nyt museum, som viser verdens kulturer og en verden i stadig forandring. Korsvägen.

Läs mer om de här och Gøteborgs övriga museer på www.goteborg.com

Trädgårdsföreningen

Det grønne Gøteborg

Gøteborg er fuld af grønne oaser, hvor du med nydelse kan vælge mellem shopping og fornøjelser. Adresserne angiver nærmeste sporvogns- og/eller busholdeplads.

Botaniska trädgården (botanisk have). Sveriges største botaniske have med ca. 12.000 vækstarter. Krydderihave, bambuslund, japandal (japansk prydhave), skov fra alle verdensdele, klippehave og væksthus med bl.a. orkidéer. Botaniska trädgården (botanisk have).

Slottsskogen. Mødested for både borgere i Gøteborg og turister. Sældam, flamingoer, tropiske fugle og Sveriges ældste zoologiske have med børne-zoo. Observatorium med visning af stjernehimlen og planeterne vinter, forår og efterår Visninger af billeder af solen i maj. Linnéplatsen.

Trädgårdsföreningen. Skøn, grøn park midt i centrum, som er anlagt i 1842. Berømt palmehus, rosarium og andre blomsteranlæg. Kungsportsplatsen.