Kundeservice +46 77 447 47 00

Hverdage 9-21, lørdage 10-14

Vores destinationer

Søg & book

Rejser fra:

Rejser til:

 
Indtjekningsdato:
Udtjekningsdato:
Antal værelser:
Værelse 1:
 
Søg pakkerejse

Wescape.dk rejseguide:

Sport i Nice


Stranden

Mange af Nice' indbyggere tilbringer meget tid på stranden - hele året rundt. Du kan stå på vandski, windsurfe, hang-glide og naturligvis svømme. Obs! Stranden består af små til halvstore runde sten - tag derfor badesko med eller køb dem på stranden.

Nice Roller Attitude er Nices store roller-klub, som arrangerer opvisninger, stævner etc.

Promenade des Anglais

På "Promenaden" er der altid liv og glade dage. Her står man på rollerblades, cykler, jogger, løber og går tur. Rollerblades kan lejes langs strandpromenaden og cykler ligeså, hvis du vil udforske byen og omgivelserne på to hjul.

Jogging

Hvis du ikke vil nøjes med at jogge langs strandpromenaden, så fortsæt til Place de Beauté i den gamle havn og løb langs Middelhavet til Villefranche fire kilometer borte. Orker du at løbe længere? Fortsæt da langs de smalle - og til tider svimlende - og hele tiden smukke stier rundt om Cap Ferrat.

Fodbold

OGC Nice spiller sine hjemmekampe i den franske liga på Stade du Ray. Du kan også tage toget til Monaco, hvor fodboldholdene har haft stor fremgang i de seneste år, både i ligaen og Champions League.

 

Golf

Der er mange golfbaner langs hele Rivieraen for golfspillere på alle niveauer. Monte Carlo Golf Club på Route du Mont-Angel har kystens bedste udsigt, 900 meter over havet. Det største og bedste øvelsesområde findes på Golf School på Route d'Antibes tæt ved Biot.

 

Golf Country Club Cannes-Mougins er én af Rivieraens smukkeste baner.

Tennis

Nice har over 60 almindelige tennisbaner, som fx Crij på 19 Rue Gioffredo, Nice Lawn Tennis Club på 5 Avenue Suzanne Lenglen og Ligue de la Cote dAzur på 66 Route de Grenoble.

Kanotur

Om sommeren kan du, hvis du lejer en bil, tage en tur til Provence og tage på en skøn - og lidt nervepirrende - kanotur langs Gorges du Gardon, i nærheden ad Nimes og Avignon, forbi den 2000-årige akvædukt Pont du Gard.

Ski

Hvad med at stå på ski om formiddagen og drikke en kop eftermiddagskaffe på en solrig udendørscafé ved Middelhavet? I Nice har du kun et par timers kørsel i bil eller bus til fx. Valberg med både gode  bakker og løjper.

Du kan finde mere information på www.nicetourism.com