Kundeservice +46 77 447 47 00

Hverdage 9-21, lørdage 10-14

Vores destinationer

Søg & book

Rejser fra:

Rejser til:

 
Indtjekningsdato:
Udtjekningsdato:
Antal værelser:
Værelse 1:
 
Søg pakkerejse

Wescape.dk rejseguide:

Sport i Paris


Motorsport

Det berømte 24-timersløb på Le Mans, 185 km syd for Paris, køres normalt i april (motorcykler), juni (biler) og oktober (lastbiler).

 

Hvis du ikke er i Paris, når Le Mans 24-timers finder sted, kan du altid købe bilerne med hjem som souvenir!


Cykel

Flere store cykelløb afholdes hvert år i Paris, ikke mindst Tour de France, som altid afsluttes i den franske hovedstad.

Fodbold

Paris største fodboldhold hedder Paris Saint-Germain, i daglig tale PSG. Oplev dem spille på Parc des Princes-stadion mod Nice, Monaco, Rennes og de andre store hold. På Parc des Princes spiller også det franske landshold sine hjemmekampe.

18. og 19. hullet på Golf de Raray.

Golf

Rundt om Paris findes der en række fine golfbaner, hvor du som dansk klubspiller ofte er meget velkommen.


Apremont Golf Course. Smuk golfbane beliggende i skoven ca. 20 minutter fra Charles de Gaulle-lufthavnen. Apremont.


Golf de Fontainebleu. Én af Paris absolut bedste golfbaner, tæt ved det berømte slot. Route d'Orleans, Fontainebleau.


Golf de Raray. Spil golf i slotshaven, hvor den oprindelige film om Skønheden og Udyret blev indspillet. Domaine de Raray. Raray.


Paris International Golf Club. Afvekslende 18-hulsbane designet af Jack Nicklaus. Ca. 35 minutter nordvest for byen. Route du Golf, Baillet-en-France.


Hesteløb

Nogle af verdens mest kendte hestevæddeløb afvikles i Paris. Dels galop
sportens Prix de l´Arc de Triomphe på Hippodrome de Longchamps i oktober, og dels travens Prix d´Amerique i Vincennes i januari.

Tuileries, skønt område til jogging midt inde i Paris.

Jogging

Bois de Vincennes og Bois de Boulogne. Paris største grønne område med stier, skove og græsplæner.


Jardin des Tuileries. Stræk benene med gåture eller jogging midt inde i Paris, i Tuileries-haven, der har snoede stier mellem Louvren og Place de la Concorde.

Løb

Paris Marathon fylder 30 år i 2006: Jubilæumsløbet er d. 9. maj. Semi-marathon er d. 5. marts. Andre store løb: Paris - Versailles (16 km) i september og Paris 20 km i oktober.

Rollerblades

Nogle entusiaster startede med at løbe gennem Paris på rollerblades, nu løber 4-5.000 personer i samlet trop hver fredag aften og søndag eftermiddage.

Hvor, hvornår og hvordan, se:

www.pari-roller.com


Tennis

De franske åbne mesterskaber afholdes i maj-juni på Stade Roland Garros og Paris Masters i oktober-november i Bercy. Vil du selv spille tennis, så bed dit hotel om at undersøge mulighederne på den bane i Paris - af de mere end 40 almindelige tennisbaner -, som ligger nærmest.

Smuk 30'er indretning venter i poolen på Piscine Club Pontoise-Quartier.

Work out

Espace Vit'Halles Fitness Club. Driver fire af Frankrigs bedste motionscentre, bl.a. i gamle Les Halles. Place Beaubourg, 48 rue Rambuteau. Metro: Rambuteau.


Gymnase Club-République. Engelsktalende instruktører. Alle typer af Lifefitness-maskiner.10 Place de la République (indgang 2, rue du Faubourg du Temple). Metro: République.


Piscine Club Pontoise-Quartier. God pool, fire squashbaner og alle løbe-, ro- og andre maskiner, du kan tænke dig. 19, Rue de Pontoise.

Læs mere på www.paris-info.com