Kundeservice +46 77 447 47 00

Hverdage 9-21, lørdage 10-14

Vores destinationer

Søg & book

Rejser fra:

Rejser til:

 
Indtjekningsdato:
Udtjekningsdato:
Antal værelser:
Værelse 1:
 
Søg pakkerejse

Wescape.dk rejseguide:

Metros bedste tips i Riga

 

Hvilke tips giver en indbygger fra Riga sine gode venner, når de kommer på besøg? metroXpress travel tar dig her med på en sightseeingtur gennem en af det nye Europas mindste og mest spændende hovedstæder.


En levende verdensarv

Det er helt utroligt, at en by, som har overlevet to verdensskrige, har kunnet bevare så meget af den gamle bydel, der er omkranset af en mur - "gamle Riga. Her findes et bredt spektrum af virkelig gamle bygninger. Den magnifikke katedral (domen) fra 1200-tallet. Den mageløse gotiske facade på St. Peterskirken. Byens ældste byhus, de så kaldte "tre brødre". De små dekorative huse ved Livtorvet. I 2000-tallet har byen tilpasset sig turiststrømmen med det Gamle Riga. Hyggelige hoteller, masser af spisesteder og attraktioner er kommet til, uden at bydelenes urgamle sjæl og charme er gået tabt.

Hansestaden Riga

Ja, Letland er et relativt lille land. Og Riga er hovedstaden i et relativt lille land, men kun hvis man bruger 2000-tallets og den globaliserede verdens målestok. I middelalderen var Riga en vigtig havneby. Den største by i det svenske imperium i 1600-tallet, en førende havn for det russiske imperium i 17- og 1800-tallet og et magtcenter for handel i hele regionen. Rigas status blev øget af medlemskabet i Hanseforbundet i middelalderen. I det gamle Riga kan man stadig fornemme Hansetiden i den "store og lille forening" samt det genopbyggede hus af Blackheads.  

Unikke historiske og kulturelle seværdigheder

Det bedste i Riga, er, at her findes noget for alle. Den arkitekturinteresserede kan få sine oplevelser i variationen af stile i bl.a. Domen. Designinteresserede beundrer Noveau-arkitektur og -design. Historikere fokuserer på de urgamle bygninger og museerne i den gamle by. Børnefamilier nyder Rigas etnografiske udendørsmuseum med bondegårde og andre oplevelser fra Letlands landsbyer.

Art Nouveauns metropolis

Da den udsmykkede Art Nouveau- eller Jugendstil gjorde sin entré omkring århundredeskiftets slutning, tog det stenrige Riga straks stilen til sit hjerte. Arkitekterne sloges om at designe den ene bygning mere storslået end den anden. På trods af, at en stor del af det fantastiske inventars forfald under Sovjettiden, er området omkring Elizabeths gade stadig en skat for dem, som værdsætter denne naturinspirerede artistiske stil. Mange bygninger er renoveret, og lyser nu med den glans og pragt, som Mikhail Eisenstein og de andre datidige arkitekter efterstræbte.

Sig det med sang

Det var ingen tilfældighed, at Letlands måde at genvinde sin selvstændighed efter Sovjettiden, kaldes "den syngende revolution". Hvis der er noget alle indbyggerne gør, så er det at synge. Den lettiske sangfestival samler kor med titusinde af optrædende, og de lettiske kor vinder priser over hele verden. Sang er også en vigtig del af de mange højtider, specielt sommerfestivalen, "Jani".

Europas næststørste marked

Hvad gør man med sine zeppelinerhangarer, når zeppelinere ikke længere er på mode? I Riga blev fire af de enorme bygninger et sted, tæt ved floden Daugafa, til et gigantisk marked med frisk frugt og grønt direkte fra bondegården, friskt kød, levende fisk m.m. Markedet ligger kun nogle minutter fra gamle Riga og er gåturen værd, - men vær opmærksom på lommetyve!

Religiøs turisme

Riga siges at være den eneste europæiske by med fem forskellige religiøse samfund, som alle har sin egen bygning til religionsudøvelse. Katedralen og den storslåede St. Peterskirke er protestantiske, St.Jacobs-katedralen er højsædet for lettiske, romerskkatolske kardinaler, og den smukke synagoge i gamle Riga er det eneste jødiske tempel, som er tilbage efter Nazi Tysklands forfærdelige forsøg på at udrydde jødedommen under anden verdenskrig. Disse og andre hellige bygninger er som regel åbne for alle, og hver bygning har noget unikt at byde på.

Grønne Riga

Da de middelalderlige bymure blev fjernet i midten af 1800-tallet, blev der truffet den fortræffelige idé at anlægge grønne områder der, hvor murerne havde stået. Resultatet blev en af Europas grønneste bykerner med smukke parker, omringet af nogle af byens fineste og vigtigste bygninger. Andre parker er spredt over hele Riga. Selvom det i Letland ikke er god tone, at man går eller sidder på græsset, er der meget at opleve og foretage sig i parkerne, specielt om sommeren. Særlig populær er Mezaparks, som har renere luft end nogen anden del af Riga - til glæde både for de, som går ture her og for dyrene i den Zoo, som ligger her.

Riga by night

Det er en overdrivelse at kalde Riga for byen, som aldrig sover, men her findes langt flere restauranter, barer og natklubber med et udbud, som bør tilfredsstille de flestes lyster - og budgetter. Om sommeren er Riga fyldt til bristepunktet af udendørscaféer og -pubber. Særligt gamle Riga er lige så fuld af liv klokken tolv om natten som seks timer tidligere.

Før dette - Sovjetunionen

Mennesker, som jævnligt har besøgt Riga de sidste 10-15 år, plejer at påpege den store forandring efter Sovjetunionens fald. Et trænet øje opdager dog hurtigt, at sporene fra det tidligere imperium endnu ikke er helt er væk. Den brune teglstensbygning (i folkemunde kaldt for Stalins tærte), hvor det lettiske videnskabsakademi huserer, er et tydeligt eksempel på sovjetisk arkitektur, om end noget mindre efter at den store, røde, blinkende plaststjerne på tårnets top blev taget ned. Flere restauranter serverer sovjetnostalgisk mad, mens det lettiske okkupationsmuseum er en grim påmindelse om Sovjettiden. Heldigvis er Sovjettiden forbi og savnet af meget få. I dag er Riga en levende, moderne storby. Velkommen!