Kundeservice +46 77 447 47 00

Hverdage 9-21, lørdage 10-14

Vores destinationer

Søg & book

Rejser fra:

Rejser til:

 
Indtjekningsdato:
Udtjekningsdato:
Antal værelser:
Værelse 1:
 
Søg pakkerejse

Wescape.dk rejseguide:

Mad og drikke i Stockholm

 

Fra gastronomisk ørken til kulinarisk overflødighedshorn. Så drastisk kan man beskrive Stockholms forvandling til et af verdens mest interessante madsteder. Ikke kun fordi der findes så mange rigtigt gode restauranter, men også fordi standarden som regel er høj - og frem for alt fordi her findes så mange forskellige slags restauranter at vælge imellem. På to-tre dage kan du spise dig jorden rundt!


Edsbacka Krog

Gourmettemplet

Edsbacka Krog. Denne restaurant ligger lidt nord for Stockholm, men hvis du vil spise på Sveriges eneste tostjernede restaurant, er det absolut besværet værd at tage den lille omvej. Her laver Christer Lingström udsøgte retter i et udsøgt miljø.
F12 (tidl. Fredsgatan). Den kendte kok Melker Andersson og køkkenchefen Danyel Couet er parret, der har gjort F12 til perlen i et imperium med mange restaurantsucceser. En stjerne i Guide Rouge.

Lux er en af de senere års mest spændende - og mest roste nyheder. Et miljø for den kræsne i fantastiske omgivelser ved vandet på Stora Essingen. En stjerne i Guide Rouge.

Mistral er de seneste års store "bobler". En lillebitte restaurant med kæmpestore nyskabelsesevner. Ny indehaver af en stjerne i Guide Rouge.

Operakällaren. Mere storslåede rammer kan du næppe ønske dig til en luksusmiddag. En oscariansk spisesal med fantastiske loftsmalerier og udsigt over slottet akkompagnerer Stefano Catenaccis madkunst. En stjerne i Guide Rouge.

Wedholms Fisk. Reelle portioner af den friskeste, fineste fisk du kan finde i Stockholm. En stjerne i Guide Rouge.

Den Gyldene Freden

Restauranter, der snuser til stjernerne

Endnu flere restauranter vil gerne være med blandt byens allerbedste. Her er et udvalg.

Den Gyldene Freden. Nyt liv i en af Stockholms mest traditionsrige restauranter i Svenska Akademins hus i Gamla Stan - tak to forhenværende kokke fra Aquavit i New York for det!

Franska matsalen har alt, hvad en fin restaurant skal have: et smukt miljø på Grand Hotel, udsigt over slottet, udsøgt mad, en dygtig vinkyper og en stor vinliste - så tæt på en stjerne, som man kan komme.

Leijontornet. "Årets nyhed" skriver begejstrede madjournalister. Endelig matches de smukke buer i Gamla stan atter af udsøgte retter.

Paul&Norbert. Mange velbjergede Östermalmbeboeres anden hverdagsstue. Elegant og klassisk på selveste Strandvägen. En stjerne i Guide Rouge.

Pontus in the Green House har givet "powerdining" et svensk ansigt. Stille forretningssamtaler

Den bedste udsigt

Brasserie by the Sea. Pontus Frithiofs lille hyggeligt bistro med betydeligt mere hyggelige priser end i The Green House og en fin udsigt over Skeppsholmen og Strömmen fra det gamle toldhus på Skeppsbron.

Eriks Gondolen. Mesterkokken Lallerstedt serverer veltilberedt mad med hele Stockholm for fødderne fra Söders befæstning ved Slussen.

Grands Taverna. Samme strålende udsigt som Franska Matsalen, stort smørrebrødsbord og temamenuer.

Hermans. Fra vegetariske Hermans på Fjällgatan, højt oppe på bydelen Söders højder har du en fantastisk udsigt over hele Stockholm.

Direkte ved vandet

Når solen skinner skinner fra en skyfri himmel, og vandet spejler sig allersmukkest, er der fuldt besat på disse restauranter:

Fjäderholmarna. Efter en hurtig og smuk bådrejse fra Nybroviken eller Slussen er du på Stockholms nærmeste skærgårdsø med både den elegante Fjäderholmarnas Krog og den enkle Rökeriet.

Restaurang "J" er nu blevet til to restauranter. "J" den ældre ved bådebroen ved Nacka strand og byens skønneste aftensol (samme båd som til Fjäderholmarna). "J" den yngre længst ude på Lidingö, nabo til 2000-tallets mest spektakulære villakvarter.

Sandhamns Värdshus. Har du venner i Stockholm med båd tager de dig måske med ud til dette traditionelle søgæstgiveri. Ellers kan du tage hurtigbåden Cinderella fra Strandvägen

Sjöpaviljongen. Svensk og internationalt køkken med tonsvis af fisk. Ved Mälarens strand.

Hyggeligst i sin bydel

Dette er bare en lille smagsprøve på alle de restauranter, der i øjeblikket findes i hele Stockholm. Det er ikke som før kun i centrum, men i samtlige bydele.

Gamla stan. Alt fra finere mad, som vi allerede har nævnt, til reel husmandskost på Zum Franziskaner, perfekt mad fra grillen på Grill Ruby, kælderrestauranter og en række italienske restauranter

Söder. Her er der sket den største forvandling i byen. Fra ølknejper og småcaféer til spændende køkkener som til og med de unge og smarte fra Stureplans gerne overskrider deres "grænser" for at opleve. Allerede navnene er ofte en oplevelse i sig selv: WC, Sonjas Grek, Snaps, Muggen, Guldapan, Bonden. Mange landes køkkener: A la Turka, Chutney, Dionysos, Ho's, Koh Phangan, La Cucaracha, Little Persia, Lo Scudetto.

Kungsholmen. Før en ørken for gourmetelskere. Nu er her masser af restauranter. Mange moderne smagsindtryk i moderne lokaler: Lokal, Absinth, Mäster Anders. Men også mange klassikere: Hongkong (nok byens bedste kinesiske restaurant), Stadshuskällaren (her kan du smage Nobelfest-menuen) og Salzer (nu på nye flasker).

Östermalm. Alt fra elegant som på Divino til lokal krostemning som f.eks. på Eriks bakficka, Allt från fisk och skaldjur hos Lisa Elmqvist i Östermalmshallen (og nu også på Östermalmstorg) til en spændende kombination på Spring. Alt fra de kendte på PA&Co til Undici ills mere romantiske stearinlysstemning på Aubergine eller Kjellsons.

Du kan finde mange flere restauranttips på www.stockholmtown.com