Kundeservice +46 77 447 47 00

Hverdage 9-21, lørdage 10-14

Vores destinationer

Søg & book

Rejser fra:

Rejser til:

 
Indtjekningsdato:
Udtjekningsdato:
Antal værelser:
Værelse 1:
 
Søg pakkerejse

Wescape.dk rejseguide:

At se og gøre i Stockholm

 

I en storby som Stockholm findes der ingen grænser for det, man kan finde på og se på. Hvis du er her for første gang og kun har nogle få dage til rådighed, kan det være en god ide at undersøge, hvilke museer, seværdigheder og attraktioner, der har flest besøgende.

Top 10

1.
Kulturhuset

2.
Skansen

3.
Gröna Lund

4.
Vasamuseet

5.
Cosmonova

6.
Nationalmuseum

7.
Junibacken

8.
Storkyrkan

9.
Naturhistoriska Riksmuseet

10.
Stadshuset


Kulturhuset er Stockholms dagligstue

Dette centrum for foto, kunst, multimedie, mode, musik, dans og teater ligger virkelig midt i centrum, nemlig ved Sergels torv. Hele tiden nye udstillinger. Plads til børn med billedværksted og forskerhjørne. Her ligger også Serieteket, Sveriges eneste specialbibliotek med serier, café, restauranter for den sultne samt Designtorvet med svensk moderne design.

Skansen

Hele familiens udflugtssted. Verdens første friluftsmuseum og et af Stockholms bedste udsigtspunkter. 150 kulturhistoriske bygninger, huse, gårde, levende værksteder og historiske miljøer viser, hvordan mennesker levede før i tiden. Skansen viser også alt fra Sveriges egne dyr som elge, ulve og bjørne til eksotiske slanger og aber.

Vasamuseet

Se krigsskibet Vasas fantastiske forvandling - lige fra vrag på havets bund til et rigtigt skib så smuk som hun var, da hun sank i 1628. Det eneste orlogsskib af sin art i verden.

Gröna Lund

Forlystelsespark der bare vokser og vokser og får flere og flere forlystelser, og Cosmonova med sine superrealistiske film i kæmpeformat, samt Junibacken hvor du kan foretage en rejse gennem Astrid Lindgrens eventyrverden. Du kan læse mere under Børnenes Stockholm.

Stadshuset

Missa inte!

Nationalmuseum. Sveriges største kunstmuseum med alt fra svenske mestre som Zorn og Liljefors til Rembrandt, Rubens, Renoir og Gaugin.

 

Stadshuset. Har du altid været nysgerrig på, hvordan der ser ud i Blå Hallen, hvor nobelpristagerne spiser middag og i Gyllene Salen, hvor de danser. Kig ind, når du alligevel er i byen.

Naturhistoriska Riksmuseet. For videbegærlige i alle aldre, der gerne vil opleve naturvidenskaben med samtlige sanser. Livet, jorden og universet på en ny og spændende måde. Her findes også Cosmonova.


Armémuseum

Mere end 100 museer

I Stockholm virker det næsten som om, der er et museum for alting. Det fremgår af navnene, at der her er noget for enhver smag: Almgrens Sidenväveri, Arkitekturmuseum, Armémuseum, Bellmanmuseet, Biologiska, Birka Vikingstaden, Carl Eldhs Ateljémuseum, Cornelis Vreeswijk-museet - og så er vi endda kun kommet til bogstavet E. Gå ind på www.stockholmtown.com, hvor du kan læse om alle byens museer.

Spir og tårne

Et eller flere slotte plejer at stå højt på manges liste over, hvad de gerne vil se i Stockholm. Her er ni kongeslotte, en kulturarv og så et slot med eget glasværk - ja, Stockholms og Mälardalens slotte er de rene guldskatte både for dig, som vil se, hvordan den kongelige familie bor i dag, og for dig som er interesseret i kunst, historie og arkitektur.

Den længste udsigt

Fra udsigten i Kaknästornet, 155 meter over jorden, kan du på en skyfri dag se hele tres km væk. Her finder du også byens højest beliggende restaurant og café. Den eneste måde at se endnu mere af Stockholm og byens omgivelser på er, hvis du tager en tur i en af byens farverige luftballoner.

Vil du vide mere?

Når du er i Stockholm, kan du kigge ind i det nyåbnede Stockholm Tourist Centre i Sverigehuset over for NK. Der kan du i interaktiv form og ved hjælp af brochurer og velinformerede medarbejdere få tips om alt det, du kan se og foretage dig i Stockholm. Vil du have information, inden du tager af sted, kan du gå ind på www.stockholmtown.com