Kundeservice +46 77 447 47 00

Hverdage 9-21, lørdage 10-14

Vores destinationer

Søg & book

Rejser fra:

Rejser til:

 
Indtjekningsdato:
Udtjekningsdato:
Antal værelser:
Værelse 1:
 
Søg pakkerejse

Wescape.dk rejseguide:

Shopping i Stockholm

 

Spørgsmålet er, hvad der er det bedste ved indkøbsbyen Stockholm? At der findes så meget at vælge imellem? Eller at du har næsten alt inden for behagelig gåafstand, især hvis du booker dit hotel gennem www.metrotravel.com og bor i hjertet af alle begivenhederne. Interessen for mode og design har aldrig været større, og nye butikker dukker hele tiden op i gadebilledet - og i alle bydele.


Södermalm - her er Sofo hot

New York har sit Soho, og London har sit. Nu har Stockholm også fået sit helt eget Sofo. Sofo står for "South of Folkungagatan" og omfatter kvartererne syd for Folkungagatan og øst for Götgatan på Södermalm. Det er i dag hovedstadens mest trendy kvarter med masser af caféer og butikker - alle med hver sin tydelige niche. Atmosfæren kan nemmest sammenfattes som: Ung, smart og afslappet. På med vandreskoene, og gå på opdagelse i butikker med navne som Tjallamalla, Grandpa og Sneakers'n'stuff.

Gamla stan - gammeldags svensk

Gamla stans myriader af små snoede gader har ofte én ting til fælles - svensk håndværk og souvenirer i et hyggeligt miljø. Herligt gammeldags synes en del. De rene turistfælder synes andre. Her findes der mange små butikker, og det er en oplevelse bare at se på vinduer! Langs Österlånggatan er der flere kunsthåndværksbutikker. Langs Västerlånggatan ligger souvenirbutikkerne som perler på en snor. I gyderne mellem dem findes der en del fine antikvitetsbutikker og endnu mere kunsthåndværk. Café Chokladkoppen på Stortorget plejer at være et populært sted at hvile fødderne for en stund.

Östermalm - lidt mere eksklusivt

Feinschmeckerne inden for mode og design plejer at føle sig hjemme på Östermalm. Her indebærer en shoppingtur internationale stornavne som Kookaï, DonDonna, Filippa K, Gucci, Armani og Rizzo. Shop løs, eller nøjes med at lade dig inspirere af moden i vinduerne. Sturegallerian indeholder et hav af små butikker. Biblioteksgatan er et perfekt indkøbsstrøg med mange små og lidt mere eksklusive butikker samlet på ét sted, også en hel del antikvitetsbutikker og kunstgallerier. Når fødderne - eller tegnebogen - siger stop, kan man tage en stille gåtur langs Strandvägen.

Östermalm - lidt mere eksklusivt

Feinschmeckerne inden for mode og design plejer at føle sig hjemme på Östermalm. Her indebærer en shoppingtur internationale stornavne som Kookaï, DonDonna, Filippa K, Gucci, Armani og Rizzo. Shop løs, eller nøjes med at lade dig inspirere af moden i vinduerne. Sturegallerian indeholder et hav af små butikker. Biblioteksgatan er et perfekt indkøbsstrøg med mange små og lidt mere eksklusive butikker samlet på ét sted, også en hel del antikvitetsbutikker og kunstgallerier. Når fødderne - eller tegnebogen - siger stop, kan man tage en stille gåtur langs Strandvägen.

City - varehuse og gallerier

Midt i byen ligger de klassiske varehuse NK og PUB, som nu er indkøbscentre med mange forskellige varemærker og butikker. Bare halvtreds meter fra hinanden ligger det største varehus, Åhléns, og det nye Debenhams. Skråt over for NK ligger det netop genoplivede indkøbscenter Gallerian. Og når det gælder indkøbscentre, kan centrum byde på meget. Bruno på Götgatsbacken er den sydlige bydels seneste nyhed med butikker som Filippa K, Ljunggren, We, Whyred, Way, Munthe Plus Simonsen, Stuk, David Design og Homerun. Det kun nogle få år gamle Västermalmsgallerian på Kungsholmen består af 39 butikker, bl.a. Paul&Friends, Solo, Saks, Face Stockholm og Granit.

De store gaveindkøbsstrøg

Vil du købe en gave til nogen derhjemme eller forberede dig på alle årets fødselsdage? Så kan du frådse i svensk design hos Asplunds på Sibyllegatan, 10-gruppen og David Design på Götgatan eller Svenskt Tenn og Carl Malmsten på Strandvägen. På Designtorget under Sergels Torg er såvel nye og spændende som velkendte designere samlet.

Du kan finde flere shoppingtips på www.stockholmtown.com